Kære kunde, kollega og leverandør

Vi nærmer os snart årsskiftet og med dette også store ændringer for Autonova.

Grundet en gennemgribende udvikling i Europa og Danmark, er bilforhandlere blevet stillet store krav til de nye forhandlerkontrakter. Disse krav omfatter investeringer af millionbeløb til ombygning samt udstilling.

Autonova har derfor valgt ikke at imødekomme disse krav.

Af den grund har vi pr. 1.1.2024, valgt at stoppe salget af nye Citroen og Opel biler.

Hvad skal der så ske med Autonova efter 1. januar 2024?

Salgsafdelingen:

I vores salgsafdeling vil der være et bredt udvalg af nyere biler af forskellige mærker, herunder Citroen, Opel, Peugeot samt Ford.

Desuden har vi via vores netværk, en stor mulighed for at skaffe lige præcis den bil, du kigger efter.

Vores dygtige salgspersonale fortsætter med at yde en personlig service, således din bilhandel bliver en god oplevelse.

Se vores kæmpe store udvalg af biler her: Biler til salg – Autonova Aps – Helsingør

Værkstedet:

Autonova vil fortsætte med at være autoriseret serviceværksted for Citroen, Opel og Mitsubishi.

Du vil stadigvæk kunne modtage den gode service fra vores personale på værkstedet.

Vores specialuddannede mekanikere vil fortsætte kursus/udviklingen på de 3 mærker indenfor fremtidens biler.

Autonova vil også kunne håndtere service og reparationer af Peugeot og Ford biler, da vi også har mekanikere som er uddannet indenfor disse mærker.

Vores priser vil som altid være konkurrencedygtige. Vi tilbyder stadigvæk basisservice til Citroen og Opel. Som noget nyt i 2024, tilbyder vi basisservice til Peugeot og Ford som er over 5 år, til kun Dkk 1.495,-.

Oscar biludlejning:

I samarbejde med Oscar biludlejning kan du altid finde den udlejningsbil du mangler, om det er personbil, varevogn, flyttebil eller minibus, så har vi den bil du skal bruge

Udlejning er både nemt og billigt. Book online via www.hejoscars.dk

Autonova holder Nytårskur første weekend i januar. Således vil der være mange gode tilbud at finde både på vores hjemmeside www.autonova.dk samt i butikken den 6. og 7 januar.

Vi ønsker dig en glædelig jul og et godt nytår, og håber på at vi i fremtiden fortsat kan være dit lokale bilhus.

Med venlig hilsen / Best regards

Per Falken                                    Per Bruhn
Adm. Direktør                             Eftermarkedschef